Gå til indhold

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)


 

Hvad er Re5 depressionsbehandling?

Re5 depressionsbehandling er sikker og virker effektivt overfor en depression, der har vist sig vanskelig at behandle i første forsøg.

Re5 anvender T-PEMF-teknologien, der er en avanceret elektromagnetisk stimulationsmetode mod depression. Behandlingsforløbet består af daglige stimulationer af 30 minutters varighed, der kan gennemføres hjemme.

Dansk forskning viser, at effekten indsætter efter 1-2 uger, men generelt kræves 5-8 uger for at opnå den fulde effekt, kaldet remission eller respons - altså sygdomsfrihed eller markant bedring.

Behandlingen er udviklet af danske læger og forskere gennem det seneste årti og bygger på stimulation af hele hjernen, hvilket aktiverer nervecellernes funktioner. Behandlingen er testet gennem randomiserede kliniske studier på de danske sygehuse.

Re5 depressionsbehandling er desuden den eneste T-PEMF-baserede teknologi, der har opnået CE-mærkning efter den gældende EU-lovgivning (MDR).

Hvad betyder T-PEMF?

T-PEMF er en forkortelse for Transkranielle Pulserende ElektroMagnetiske Felter - processen og teknikken til at inducere elektriske pulser i hjernen.

Hvorfor vælge Re5 depressionsbehandling?

T-PEMF-behandlingen tilbyder en række fordele sammenlignet med traditionelle behandlingsmetoder: den er ikke-invasiv, kræver ingen bedøvelse, og kan anvendes hjemme. Behandlingen er særligt velegnet til patienter, der søger alternativer (eller supplement) til medicin eller mere krævende procedurer som ECT (elektrokonvulsiv terapi).

Behandlingen er så skånsom, at de fleste patienter ikke mærker ubehag eller bivirkninger i løbet af de 8 uger behandlingsforløbet varer.

Det er ikke nødvendigt at tage specielle forholdsregler før og efter behandlingen, og du kan tilpasse behandlingstidspunktet efter din tidsplan.

Hvad koster Re5 depressionsbehandling?

Et forløb med Re5 depressionsbehandling koster 14.750 kr. og inkluderer leje af Re5 behandlingsudstyr samt adgang til løbende teknisk support igennem hele behandlingsforløbet.

Behandlingen strækker sig over 2 måneder og består af daglige stimulationer af 30 minutters varighed, typisk i 8 uger (56 dage).

Hvorfor virker Re5 T-PEMF på depression?

Hjernen er kompleks og mange processer i hjernen er endnu ukendte af videnskaben.

Man ved ikke præcis, hvorfor Re5 T-PEMF har vist gode resultater i behandlingen af depression.

Det man ved er, at stimulering med Re5 T-PEMF ændrer en række neurokemiske processer i hjernen.

Det pulserende elektromagnetiske felt påvirker hjernens celler til at udløse vigtige signalstoffer relateret til vækst og aktivitet (neurotransmittere), der forbedrer hjernens evne til at tilpasse og ændre sig (neuroplasticitet), hvilket gør den mere robust.

De der har modtaget Re5 depressionsbehandling har oplevet følgende resultater:

  • Væsentlig forbedring af kernesymptomer for depression for mere end 60%, herunder forbedret humør og sindsstemning
  • Mere energi og initiativ
  • Bedre nattesøvn
  • Øget koncentrationsevne 
Hvilken effekt og bivirkninger kan jeg forvente?

I kliniske studier udført på danske hospitaler oplevede over 60% af de behandlede enten fuldstændig symptomfrihed eller betydelig forbedring af deres depression.

Blandt dem, der opnåede fuld symptomfrihed, forblev over halvdelen uden symptomer to år efter behandlingen. Et opfølgningstudie viste desuden, at genoptagelse af behandlingen var meget effektiv ved tilbagefald.

Bivirkningerne er generelt milde og forbigående, såsom let kvalme eller hovedpine, og opstår typisk i starten af forløbet. 

Resultaterne er dokumenteret i randomiserede danske studier, der er publiceret i anerkendte, peer-reviewede tidsskrifter

Hvem har opfundet Re5-teknologien?

Re5 T-PEMF til depression er blevet udviklet af danske forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med psykiatere på Universitetshospitalet i Hillerød, Psykiatrisk Afdeling på Aarhus Hospital i Risskov og på Rigshospitalet i København.

Hvad er indikation og kontraindikationer for behandlingen?

Indikation
Re5 depressionsbehandling er indiceret til patienter med moderat og svær depression som en såkaldt ’anden linje’ og non-farmakologisk behandlingsmulighed, for de patienter der ikke oplever tilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger af deres første behandlingsforsøg.

Re5 depressionsbehandling kan gennemføres hjemme, på hospitaler og i privat lægepraksis.

Kontraindikationer

  • Kræft i hjernen, nakken eller hovedområdet
  • Patienter med aktive medicinske implantater
  • Epilepsi
  • Alkoholisme
  • Stofmisbrug
  • Åbent sår i hovedbunden
  • Alvorlige psykopatologiske forstyrrelser*
  • Graviditet

*Alvorlige psykopatologiske forstyrrelser dækker over eks. svær skizofreni eller anden svær psykisk sygdom, der gør patienten ude af stand til at gennemføre behandlingsforløbet.

 
Andre spørgsmål?

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev